Velkommen til Vokslev Friskole

Vi er et godt alternativ til folkeskolens høje klassekvotient. Hos os får man struktur, små hold og dermed en overskuelig hverdag. Børnene kommer hurtigt til at kende ALLE lærerne og kan føle sig trygge også udenfor klassen. Vi har et stort fokus på høj faglighed for alle i undervisningen, fællesbånd, fællestime og lejrskole hvert år, samt at alle trives også i frikvarterene. Kom på et uforpligtende besøg, hvis du gerne vil høre og se mere om vores skole.

 

Friskolen blev oprettet i 1991

Vokslev Friskole er en veletableret, 25 år gammel friskole, beliggende i det naturskønne Himmerland tæt ved Nibe og er et væsentligt omdrejningspunkt for folkelige og kulturelle aktiviteter i lokalsamfundet. Skolen har i øjeblikket 80 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse, samt en fuldt udbygget skolefritidsordning med 30 børn, en efterskoleklub og egen børnehave med plads til 22 børn. 

Vokslev Friskole har siden starten i 1991 udviklet og fornyet sig uden at miste det fundament af tryghed og samvær, som var udgangspunktet for skolens tilblivelse. 

Vi fastholder de små klassekvotienter, den daglige morgensamling og det nære skole/hjem-samarbejde. Skolen har fungeret stabilt i de 25 år skolen har eksisteret og skolens faciliteter er fulgt med.


Ring og hør nærmere på 26373686

Oplysninger om skolen